Historien bag HUJ A/S

Hans Ulrik Jensen A/S blev etableret d. 1. april 1978 af Hans-Ulrik Jensen, virksomheden voksede i løbet af de første 10 år til ca. 25 ansatte.

Den 1. august 1981 startede Bent Johnsen i murerlære hos Hans-Ulrik Jensen.
Efter endt uddannelse arbejdede Bent Johnsen et par år som svend hos Hans-Ulrik, hvorefter han læste videre på Byggeteknisk mesterskole.

Den 1. januar 1988, var Bent Johnsen tilbage hos Hans-Ulrik. I 1991 indgik Bent Johnsen som ligestillet partner i Kompagniskab med Hans-Ulrik Jensen.
Hans Ulrik Jensen har gennem de sidste 25 år deltaget i organisationsarbejdet for arbejdsgiverforeningen, og igennem længere tid siddet som næstformand i Dansk Byggeri samt i bestyrelsen i DA.
Hans-Ulrik Jensen sidder idag i repræsentantskabet for Djurslands bank og repræsentatskabet RealDania.Derudover fungerer Hans-Ulrik Jensen som syns- og skønsmand for voldgiftretten og civile retter, samt faglig dommer ved voldgiftsretten.
Bent Johnsen har siden 2001 stået for den daglige drift af virksomheden.

Hans Ulrik Jensen A/S har et ønske om at blive opfattet for arbejdsomhed, grundighed og flid. Dette er ved flere lejligheder blevet synliggjort bl.a. ved modtagelse af højeste udmærkelser. Bl.a. modtog Bent Johnsen i 1984 håndværksmedaljen i sølv for veludført svendeprøve.
Hans Ulrik Jensen A/S modtog i 1995 Europa Nostre prisen for restaurering af Stenalt Gods, en pris, der uddeles for en særlig høj karat af veludført håndværk.

I 2004 modtog Hans Ulrik Jensen A/S Insitu-prisen 2004 for udførelse af ARoS Århus Kunstmuseum, en pris, der blev tildelt arkitekt og entreprenør i fællesskab. Prisen blev i øvrigt vundet i konkurrence med bl.a. Operahuset Københavns havn, Metroen i København og Københavns Lufthavn.

I oktober 2009 har virksomheden skiftet navn og logo. Ændringen sker som led i en skarpere profilering af virksomheden og for at styrke virksomhedens image og omdømme. Navnet ændres til HUJ A/S og logoet udskiftes til en blå fire-sidet pyramide med 5 niveauer. Logoet er en del af virksomhedens filosofi, der bygger på for os 4 vigtige parametre: kunder, samarbejdsparter (herunder leverandører), medarbejdere og ledere. Læs evt. mere om logoet og attraktivitetspyramiden her på hjemmesiden.
 
I april 2010 blev Kasper Skjøde Høegh Stjernvik ansat i HUJ A/S som projektleder, med ansvar for de sjællandske projekter. Kasper gjorde en stor indsats for firmaet, hvilket betød, at han i oktober 2012 blev medejer af HUJ A/S på lige fod med Hans Ulrik Jensen og Bent Johnsen.

Kasper S. H. Stjernvik har overtaget virksomhedens økonomiafdeling og sidder nu som økonomidirektør. 


Den 31. december 2015 valgte Hans-Ulrik Jensen at trække sig tilbage som ejer af HUJ A/S, og overlade virksomheden til Bent Johnsen, Kasper Skjøde Høegh Stjernvik og Kenneth Kristensen.

Kenneth Kristensen har siden oktober 2010 været ansat i HUJ A/S som tilbudsberegner, og senere som tilbudschef med virksomhedens tilbudsafdeling som primære ansvarsområde.


Hans-Ulrik Jensen er fortsat tæt knyttet til virksomheden, og deltager fortsat i den daglige drift.


Til forside
Tlf: 86 48 34 00
linkedIn
Klik her og login
Gå til forsiden
 
 
HUJ A/S  •  Energivej 22, 8963 Auning  •  Telefon: 86 48 34 00  •  CVR: 18586908   //   E-mail: huj@huj.dk